Gamle træer får lov at brede sig, så langt øjet rækker, når 100.000 hektar skov skal være urørt. Vilde heste, okser, bisoner og elge skaber lysninger og liv.
En majestætisk å slynger sig i de folder, den ellers var tvunget væk fra. Langs bredderne rejser elletræer sig og giver beskyttelse for fiskeynglen.
Og på markerne, hvor rapsen groede, spirer planter med poetiske navne som djævelsbid, hejrenæb og hjertegræs.
Et er drømmen, noget andet er at se, hvordan det reelt kan komme til at tage sig ud.
Politiken har med hjælp fra kunstig intelligens fremskrevet fire steder, hvor landbrugsjord kan blive forandret. Til skov. Til mose. Til ådal. Og til lysåben klintnatur med fuglereservat på Sjællandssiden af Storebæltsbroen.
Med hjælp fra eksperter har vi udvalgt og fotograferet tre områder, som det er besluttet at udtage af produktion og omlægge til natur. Og et, som der er planer om at omlægge.
Projektledere, konsulenter og biologer med særlig indsigt i de fire steder, har forklaret hvordan de forventer, at områderne kan udvikle sig, både inden for de første år, 10-20 år ude i fremtiden og efter 50 år.
Ud fra deres vurdering af, hvilke ændringer, der vil ske i landskabet og hvilke konkrete arter, som vil indfinde sig, har vi visualiseret områdets udvikling med hjælp af AI.
I Adobe Photoshop har vi benyttet ’generative fill’ til gradvist at vise de ændringer af landskabet, der ifølge eksperterne løbende kommer. Specifikke arter, typer af bevoksning mv. indgår i vores prompts, og selvom det ikke er en helt præcis og korrekt forudsigelse af processerne, giver det stadig et billede af, hvordan en fremtid med mere natur kunne se ud over tid.
Løftet i den grønne trepart er, at vi skal have 20 procent beskyttet natur i Danmark. Og selv om det ikke når målet om 30 procent, som Danmark ellers har forpligtet sig til, drømmer Rasmus Ejrnæs, professor på Institut for Ecoscience – Biodiversitet ved Aarhus Universitet, om et landskab, hvor hele Danmark er bundet sammen.
»Hvis det gennemføres bedst muligt og med et reelt ønske om at skabe ægte beskyttet natur, kan det blive en fantastisk forandring. Vi kan skabe mere organiske, mosaikagtige og tilgængelige store landskaber, hvor ådalene bliver en del af sammenhængende naturområder hele vejen ud til kysterne«, siger Rasmus Ejrnæs.
Korsør, Storebælt Klint
Købt af Den Danske Naturfond og Slagelse Kommune.
Omdannes til natur efter 2025.
I dag almindelige marker, men om få år en blomstrende eng, hvor småtræer og buske som tjørn, tørst og vilde roser så småt springer frem.
Her er strand, et fuglereservat og en 14 meter høj klint ud mod Storebælt. Nu skal kulturplanter og almindeligt ukrudt harves væk, så frø af mere sjældne arter kan få fodfæste. Blåmunke, slangehoved, lægeoksetunge.
Gamle kendinge, som engang forsvandt fra området, men nu bliver genindført og danner basis for levesteder og ynglepladser for ellers truede sommerfugle, insekter og fugle.
I lavninger samler vandet sig, efter at dræn er fjernet og grøfter sløjfet. Vandhullerne giver liv til frøer, tudser og salamandere. I det våde vader helårsgræssende køer rundt og laver ravage, som igen giver plads til nye arter.
Om lidt flere år vil klynger af træer og krat brede sig i et lysåbent landskab med udsigt til Storebæltsbroen.
Langeland, Skovsgaard Gods
Ejet af Danmarks Naturfond. Dyrket økologisk indtil 2019.
Hele området på 300 hektar omlægges endeligt i 2025 til natur med vildtgræsning.
Først regerer græsset. Jorden her på de lerede marker og enge på Langeland blev indtil for få år siden dyrket økologisk. Men allerede efter tre-fire år viser de første skud af buske og træer sig i skovbrynet.
Skovkanten, som plejede at stå skarpt, bliver mere ulden. Eg, ask, bøg og andre træer vokser allerede i skoven, de spreder deres agern, bog og frø. Fugle kommer flyvende og sår røn og buske hist og pist med deres fugleklatter.
Træer falder, rådner, knækker, så der kommer lysninger i skoven.
Helårsgræssende gallowaykvæg og exmoorponyer bider græsset ned, gumler på brombærbuske og sørger for, at landskabet stadig er åbent. Hestepærer og kokasser og de store dyrs trampen rundt i de våde områder sørger for forstyrrelser. Og plads til nyt liv.
De mere end 300 hektar land med vildtgræsning giver hjem og yngleplads til havørne, traner og masser af småfugle.
Vadehavet, Kongeåen
Esbjerg Kommune, Den Danske Naturfond m.fl. har afsat 100 millioner kroner
til at genskabe 650 hektar natur ved åen.
En mægtig å, rettet ud, men med de gamle slyngninger tydeligt aftegnet i landskabet.
Lige op til Kongeåslusen, som lukkes, når højvande og storm banker alt for hårdt på. Landet er ramt af vand fra begge sider.
Der findes en drøm om at få åen genslynget, men ikke alle aftaler er på plads.
Føres åen tilbage i det snoede forløb, som på fagsprog betegnes som meandrerende, og hvis dræn og grøfter sløjfes, vil landskabet blive et lysåbent englandskab, hvor åen frit kan gå over sine bredder.
Græssende køer vil holde landskabet åbent, rørskov vil komme til og naturligt pilekrat. Vadehavets rige fugleliv vil få en tilføjelse, når trækfugle, ænder og engfugle som brushaner og kobbersneppe får et kernelevested i den våde eng.
Ved åens bred kan elletræer ad åre vokse op, de begrænser grødevækst og giver gode betingelser for åens fiskeyngel.
Vestjylland, Ulvemosen
Lavbundsjorder, 160 hektar udtaget til at omlægge til mose, Varde Kommune.
Vådt i vådt. Selv på en solskinsdag kan jorden i Ulvemosen ikke løbe fra, at vandet står højt på lavbundsjorderne, hvor landmænd indtil nu har dyrket majs, korn, frøgræs.
Nu får vandet lov til at komme til. Dræn og grøfter vil blive sløjfet. Vandhuller og måske en mose med permanent vand som den, man ser på det gamle kort fra 1850, vil samle sig. Her vil vade- og trækfugle mellemlande.
Lysesiv, baldrian, jødeurt og andre traditionelle eng- og mosearter vil brede sig. Og pilekrat. Der, hvor det bliver rigtig vådt, kan tagrør og høj sødgræs samle sig i store sivskove.
Tjørn og eg kan brede sig fra det levende hegn, træet tørst vil komme til. Og bliver der sat helårsgræssende køer ud, vil området blive mere åbent og med tiden give plads til flere arter.
Redaktionen bag
Tekst
Mette Guldagger
AI design og animation
Tomas Østergren
Foto
Finn Frandsen og
Jens Dresling (Storebæltsbroen)
Digital tilrettelæggelse
Kristian Jensen
Layout
Freja Juul Pedersen
Redaktør
Kathrine Rossau
Chef for Redaktionel Innovation
Johannes Skov Andersen