Da de globale temperaturer for tre år siden tog et pludseligt hop og indledte en ny æra med flere hedebølger, end mennesket nogensinde tidligere har registreret, blev forskerne i første omgang taget på sengen.
Den mest ekstreme rekord opstod dog ikke i luften, men i havet, som opsuger 91 procent af den ekstra energi, drivhusgasserne fanger i Jordens atmosfære. I en periode på 450 dage fra april 2023 til juli 2025 slog den gennemsnitlige overfladetemperatur i de isfri verdenshave hver eneste dag varmerekord.
Siden dykkede havtemperaturen en smule, men den kølige pause sluttede tirsdag 16. juni i år. Da satte overfladetemperaturen igen rekord, viser data fra EU’s klimatjeneste, Copernicus. Det har den gjort hver dag siden da.
»Rekorden på de 450 dage var ekstrem i sig selv og aldrig set før. Den bliver heldigvis svær at slå. Men jeg forventer, at vi får højere temperaturer, end vi nogensinde tidligere har set«, siger Jacob Høyer, leder af afdelingen for satellitdata og Arktis på Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.
