Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Genbrugsbutikken skal sælge donerede ’skins’ og bliver verdens første af sin slags, oplyser Kirkens Korshær.

Kirkens Korshær åbner digital genbrugsbutik for gamere

Kirkens Korshær åbner en digital genbrugsbutik, hvor gamere kan købe digitale genstande fra computerspillet Counter-Strike.

Butikken sælger donerede ”skins”, som er virtuelle genstande, der benyttes i spillet som en måde at ændre det kosmetiske udseende af for eksempel et våben eller en karakter.

Det oplyser Kirkens Korshær i en pressemeddelelse og kalder den digitale genbrugsbutik verdens første af sin slags.

Ifølge organisationen skal pengene fra salget af de donerede genstande gå til Kirkens Korshærs arbejde for børn og unge i udsatte positioner.

»Med secondhand-skins vil vi gøre genbrug enkelt og relevant for en ny målgruppe«.

»Gamere kan give ting, de ikke længere bruger, et nyt liv og samtidig støtte f.eks. børn og unge i udsatte positioner i Danmark«, udtaler Morten Østergaard Sørensen, kommunikationschef i Kirkens Korshær, i meddelelsen.

I computerspillet Counter-Strike kan spillere handle og bytte disse skins. Nogle af spillets skins er sjældne og flere tusinde kroner værd.

Ligeledes findes der spilhjemmesider, som tilbyder, at kunderne kan bruge disse skins som betalingsmiddel.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her