Overblik
Det indeholder den grønne trepartsaftale
Politiken giver dig her et overblik over den historiske aftale om en CO2-afgift på landbruget, som regeringen og resten af den grønne trepart præsenterede mandag aften.
CO2-afgift
Med den grønne treparts-aftale skal landbruget i 2030 betale 300 kroner per ton CO2. Den afgift skal stige til 750 kroner per ton i 2035, men den ledsages af et bundfradrag på 60 procent. Det betyder, at landmændene i realiteten slipper med at betale 120 kroner, når afgiften indføres, og at den omkostning kommer op på 300 kroner tonnet, når den er indfaset fuldt og helt.
Kompensation
De landmænd, der investerer i teknologi, der kan reducere forureningen kan slippe helt for den nye klimaafgift. Samtidig bliver provenuet fra husdyrafgiften i 2030-2031 tilbageført som en såkaldt omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling.
Udledning
31 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser kommer ifølge Energistyrelsen fra landbruget. Samlet set skønnes indsatserne i aftalen at reducere de danske udledninger med 1,8 millioner tons CO2e i 2030, men med et potentiale på op mod 2,6 millioner tons. Da Svarer-udvalget i februar præsenterede tre mulige modeller for en CO2-afgift på landbruget, lød model 3 på netop 2,6 millioner tons CO2-reduktioner. Det var den model, der indeholdt mindst CO2-reduktion. Aftalen fra den grønne trepart lukker dog mankoen i forhold til 2030-klimamålet.
Efter fremlæggelsen af den grønne trepart hæftede økonomiminister Stephanie Lose (V) sig ved en særlig pyrolyseindsats. Der vil blive opstillet en tilskudsordning på samlet godt 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse. I aftaleteksten bliver udviklingen af pyrolyseteknologi behæftet med »stor usikkerhed«, men forventningen er, at brugen af biokul frembragt ved pyrolyse kan bidrage med et CO2-optag på 0,3 millioner ton CO2 i 2030. Der bliver afsat midler, så det bliver muligt at hæve potentialet til det dobbelte.
Milliarder til grønne arealer
Et afgørende element i aftalen er, at der oprettes en fond med en pengetank på 40 milliarder kroner, der under navnet Danmarks Grønne Arealfond skal overtage store markarealer, betale til skovrejsning og frikøbe lavbundsjorder og derigennem sikre, at der udledes mindre kvælstof i de danske vandløb og have.
Godt 30 milliarder kroner fra den nye arealfond afsættes til udtagning og opkøb af i alt cirka 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde, inklusive randarealer, samt rejsning af 250.000 hektar skov, heraf 100.000 hektar urørt skov. Opstillingen af et skovareal i den størrelsesorden svarer til størrelsen på Lolland-Falster og Bornholm.
Der bliver afsat omkring 9,4 milliarder kroner til udtagning af de cirka 70.000 hektar lavbundsjord – cirka 140.000 hektar, hvis man medregner randarealer.
Arealerne skal indgå i større sammenhængende naturområder, og derfor skal staten, kommuner og fonde have mulighed for at købe arealer med lavbundsprojekter. Desuden bliver der indført CO2-afgift på udledninger fra kulstofrige lavbundsjorde på 40 kroner per ton fra 2028. Udtagningen af disse arealer forventes at medføre CO2-reduktioner på 0,3 millioner ton i 2030 og 0,8 millioner ton i 2032.
I forsøg på blandt andet at komme det hårdt prøvede vandmiljø til hjælp vil en tilskudsordning for privat skovrejsning blive målrettet områder med et stort behov for kvælstofindsats.
Vandmiljø
Danmark skal nu overholde vandrammedirektivet. Det vil aftaleparterne gøre blandt andet ved hjælp af Danmarks Grønne Arealfond, men tiltag som en lokal planlægning, skærpet miljøgaranti og akutindsatser i de mest udfordrede områder skal og afhjælpe det store problem med et skrantende vandmiljø. Derudover skal belastningen fra blandt andet spildevand minimeres. Regeringen og de resterende aftaleparter forventer, mindst to ud af tre af danske vandområder vil være i mål med de nødvendige kvælstofindsatser.