Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

Næsten halvdelen af de ansatte i dansk landbrug er udenlandske arbejdstagere. Store dele af dem er lavtlønnede. Flere partier vil alligevel kæmpe med næb og kløer for arbejdspladserne.

Næsten halvdelen af de ansatte i landbruget er udenlandsk arbejdskraft: »Jeg synes ikke, at der er noget charmerende eller idyllisk over det«

68 procent af de lavtlønnede i landbruget udgøres af udenlandske arbejdstagere.  Foto: Finn Frandsen
68 procent af de lavtlønnede i landbruget udgøres af udenlandske arbejdstagere. Foto: Finn Frandsen

Et af de store stridspunkter, når det handler om en kommende CO2-afgift på landbruget, er de danske arbejdspladser.

Senest gik Morten Messerschmidt ud på vegne af Dansk Folkeparti og annoncerede, at de vil forlade den brede folketingsaftale om klimaloven, hvis så meget som én arbejdsplads rykker ud af Danmark på grund af en afgift.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Uanset hvor velfungerende en grønlandsk familie man er en del af, så lurer frygten for, at andre danskere skal se skævt til en og dømme en ude, bare fordi man er grønlænder, fortæller Sorlannguaq Maria Ravn.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her