Der var søndag aften udbrudt brand i Bilka i Slotsarkaderne i Hillerød, oplyste politiet.

Vandskader i indkøbscenter efter brand i Bilka

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Politiet meldte søndag aften om brand i Bilka i indkøbscentret Slotsarkaderne, som ligger i Hillerød.

Det oplyste Nordsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Branden er slukket, og ingen er kommet til skade i forbindelse med hændelsen, meddelte politiet klokken 18.25.

Branden fik aktiveret sprinklersystemet i Bilka, hvilket ifølge politiet har medført vandskader i en del af butikken.

Bilka er fortsat lukket søndag aften, men indkøbscentret Slotsarkaderne er genåbnet.

Søndag aften blev et større oprydningsarbejde sat i gang på stedet.

I forbindelse med branden bad politiet personer i området om at følge myndighedernes anvisninger.

Nordsjællands Politi samarbejdede med Frederiksborg Brand og Redning på stedet.

ritzau

Nøgleopgørene i Senatet

Se Politikens resultatside →

Nøgleopgør · Senatsvalget 2026

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her