Der er kun lidt at komme efter, hvis man leder efter interessante nye bygninger. Til gengæld er der flere gode byrum og ikke mindst en flot skaleret komposition af bygningskroppe. Odenses nye bykvarter i Thomas B. Thriges Gade viser til fulde, at byer og bydele er mere end summen af arkitekturen i dens huse. Fornemmelsen af en by skyldes til dels enkelte særlige enestående byggerier, men i høj grad kommer stemningen fra størrelsen på byens rum og det mikroklima, det skaber af lys, skygge, vind, varme, lyde og lugte.
Thomas B. Thrige-kvarteret er en bydel, der på meget lille afstand skifter væsentligt i højde og drøjde. Fra lille til stor og igen stor til lille på få gader. Det giver mange nuancer af byfølelser på lille plads. Ja, måske nogen kan synes, det er en anelse for meget. Fra lilleputbyen omkring H.C. Andersens barndomshjem til højhuse, hoteller og kulturcentre. Store byggefelter møder bittesmå, lave huse er tæt på høje. Men Odense Kommune og tegnestuen Entasis har styret skalaskiftene og byrummenes størrelse godt. Det er i sidste ende skiftene, der får de store variationer til at fungere.
Skiftene er ikke abrupte, men i en naturlig optrapning og altid med en menneskelig fornemmelse for gaderummenes bredde og pladsernes størrelse. Skalaen er med til at gøre det nye kvarter til ægte odenseansk, selv om byen aldrig har set huse eller en komposition, der så netop sådan ud.
Senmoderne byrum kæmper mellem kapital og kreativitet. Kreativiteten er ofte en groft pixelleret arkitektur, der er smurt uden på en rationel byggemaskine. Enhver, der arbejder med oplevelses- og turismeøkonomi, ved dog, at der skal ægte variationer til. Kreativiteten er forudsætning for kapitalen: Et rigt og nuanceret bybillede med små butikker og mange pladser er mere værd end et bredt strøg med én ind- og udgang. Det giver bedre livskvalitet for de lokale, tiltrækker flere udefra og giver flere turister. Og så bliver værdien af kvadratmeterne højere.
