Sådanne tanker sætter sig i hovedet, når jeg møder den fine skive, der kiler sig ind i en skarp vinkel mellem to gader. Den ene så ny, at den endnu ikke har fået sit navn på et gadeskilt.
Bygningen rummer erhverv i gadeplan og lejligheder i 13 etager opefter. Silver Arrow hedder huset, der er plantet spæde sølvpiletræer omkring. Bygningen slår en vinge ud til siden i stueplan, der følger den trekantede grund ned ad den nye gade, mens huset fra første sal og derover er affaset for at følge husrækkernes flugt ned ad Artillerivej. Husets linjer peger således rundt i verden, men det er selv et fikspunkt for området.
Lag på lag af skiftevis vinduesbånd i glas og brystninger i sølvfarvet strækmetal rejser sig over sin base af glas og jurakalk. Det er både klassisk, moderne og slående elegant løst. Jeg bryder mig normalt ikke om glatte facader uden relief. Men her giver det mening. Stofligheden i brystningernes aluminium bliver så let, at den ligner tekstil, især når den i hver ende af huset slipper følgeskabet med vinduerne og fortsætter som værn rundt om altaner. Det er som en netstrømpe. Spiller i lyset med sin gennemsigtighed, og særlig elegant bliver det, når glasset spejler himlen, og metallet forbliver mat og transparent.
