Det er virkelig mærkeligt. Lyset flimrer langsomt hen over den 50 meter høje facade, der består af tusinder af svævende træstammer. De er nærmest blevet levende. Det forekommer hyggeligt og varmt i skiftende brun-gyldne nuancer. Af og til bevæger lyset sig lidt hurtigere, som om vinden pustede til det. Men ellers er det bare denne stille skiften op og ned i styrke i små, bløde felter, bevægelse og forskydning, konstant foranderligt som at kigge ind i gløderne fra et bål. Er det mon verdens største pejsevideo?
Jeg er en stille efterårsaften inviteret ud til en fremvisning af belysningen på Hofor, Hovedstadens Forsyningsselskabs, seneste stolthed ude på Kraftværkshalvøen, AMV. Dette enorme kraftværk leverer alene en tredjedel af al opvarmning i hovedstaden. Og den gør det ved at brænde træflis af. Ud af dens skorsten kommer vanddamp og masser af CO2, men alligevel er værket det tungeste våben i kampen for om bare fire år at gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad.
Træet, der brændes af, kommer fra bæredygtig skovdrift. Det betyder, at der plantes nye træer, der over år binder CO2 i samme mængde som det, der er fyret af. Træflisen kommer i øvrigt i hovedsagen fra restprodukter af kommerciel skovdrift. Groft sagt, alt det, der er tilovers, når gulvplanker og møbeltræ er skåret ud af stammen. Hvis ikke denne flis blev brændt, ville den formulde og alligevel frigive sin bundne CO2. Flisen er en del af planetens overfladekredsløb. Det er først, når man graver fossile brændstoffer op, der har været gemt i jorden i hundredtusinder af år, og brænder dem af, at man tilfører mere CO2 til atmosfæren. Derfor er det i CO2-regnskabet umiddelbart ’gratis’ at brænde træflisen af.
Og det er enorme mængder, der skal til for at give os varme i radiatoren. Brændværdien af flis er nemlig ikke i nærheden af brændværdien for kul, som det erstatter. 1,2 millioner tons flis om året eller en mindre skibsladning hver dag kræver det nye anlæg. Jeg håber så, at skibenes brændstofforbrug er regnet med i CO2-regnskabet. For ikke at tænke på skovningen, flisfremstillingen og hastigheden af genrejsningen af skoven i de lande, hvor træflisen produceres. Der er mange spørgsmål i forbindelse med bæredygtigheden af at brænde biomasse af, som rækker langt ud over målet for denne anmeldelse af arkitekturen. Jeg noterer mig blot, at tænketanken Concito sætter det CO2-mæssigt på linje med at brænde restaffald, som man gør inde hos naboen i ARC, Amager Ressource Center.
