Peter Eszterhás var 16 år, da den ungarske opstand blev slået ned. Han var en af dem, der drømte om demokrati, men i stedet fik han russiske kampvogne i gaderne i Budapest i 1956 og blev en af de 200.000 ungarere, der flygtede ud af landet.
Selv om han fandt et nyt hjem i Danmark, sidder savnet stadig i ham, og Peter Eszterhás’ ord gør et stærkt indtryk , når man hører dem på det nye flygtningemuseum. Jeg lytter til dem i min hovedtelefon, og særligt ét ord bider fra sig: hjemve.
Det lyder tilforladeligt, men prøv at skille ordet ad. Hjem og smerte.
Flygtningen Peters historie er hans egen, men den er ikke unik, og der er mange af dem på Flugt – Refugee Museum of Denmark, der er klar til at åbne i Oksbøl. Det er ikke et sted med et væld af genstande, men de personlige beretninger hænger i luften som tunge minder. Man møder meget sorg, megen længsel og en hel del usikkerhed på vej gennem udstillingen. Men også håb og en stærk tro på, at selv den mest desperate situation kan veksles til noget bedre.
