Den ligner en hvidmalet udgave af en engelsk telefonboks. En af dem med småsprossede vinduer og en dør, man kan lukke bag sig. Døren knirker, når man åbner den, og indeni står en gammeldags drejeskivetelefon klar til brug. Men kigger man nærmere, fører dens ledninger ingen steder hen. Den sorte telefon er ikke forbundet til noget.
Ved siden af telefonen ligger en lyseblå bog fuld af japanske skriftegn.
»Hiramizu, hvor er du henne nu? Hvorfor måtte du dø så tidligt?«, står der på en side.
Uden for telefonboksen går Itaru Sasaki og luger. Omhyggeligt trækker den hvidhårede mand ukrudt op mellem fliserne på den sti, der fører hen til telefonboksen.
