Historien om Bob Ludwig er en af den slags historier, vinylentusiaster elsker at genfortælle.
I 1969 var amerikanske Bob Ludwig en ny ung lydingeniør hos Sterling Sound i New York. Han indstillede lydniveauet på musikken og skar sammen med en skæremester den rette lyd-information ned i den masterudgaven af en plade, som alle andre udgaver af albummet bliver kopieret fra.
En person med stort ansvar i de førdigitale tider, hvor vinylplader blev trykt i millionoplag. Og Ludwig var ualmindelig dygtig til det. Det år skar han masterudgaven af ’Led Zeppelin II’ med en ekstrem dynamik og voldsom lydstyrke. Det skulle få de hårdt rockende englændere til at brøle ud af højtaleren.
Problemet var, at de kun testede Ludwigs skæring på solide pladespillere, inden de pressede de første mange vinylplader. Når pladen blev afspillet på billige pladespillere, sprang pickuppen rundt.
