Når Betty Nansen Teatret trækker scenetæppet op for den nye sæson, sker det med Virginia Woolf-klassikeren ’Orlando’ fra 1928 på plakaten. Skuespiller Maria Rossing spiller hovedrollen som den unge litteraturelskende Orlando, som bevæger sig gennem fire århundreders kunsthistorie fra renæssancen op til i dag og skifter køn og identitet undervejs.
Orlando kommer til verden under Elizabeth I af England, og fortællingen starter, da han som ung 16-årig mand tager på en tidsrejse. Undervejs transformerer han sig blandt andet om til kvinde i rokokoen og til mand igen i Konstantinopel og under en isvinter på Themsen og tilbage til kvinde i det victorianske London. I samtlige skikkelser og tidsepoker søger Orlando efter svar på livets store eksistentielle spørgsmål: Hvem er vi? Hvorfor er vi det? Og hvordan holder vi op med at være, hvem vi er?
I instruktør Elisa Kragerups version udgøres scenografien primært af det mørke nøgne rum, og derfor spiller kostumerne en bærende rolle, når de pryder og former skuespillerne og hjælper dem med at male tidsepokerne frem på scenen.
Spørger man scenograf og kostumier Maja Ravn, er noget af det mest centrale i Woolfs fortælling selve udforskningen af, hvordan tiderne former tøjet, hvordan tøjet former kroppene, hvordan kroppene former menneskene, og hvordan menneskene former tiden. Ibyen har bedt hende og skuespiller Maria Rossing dykke ned i et udsnit af forestillingens kostumer og fortælle om deres funktion, tid og mennesker:
