0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

En havfruemorder går til bekendelse: »Vi sad og fik et par øl, og så kom vi til at snakke om, at vi godt kunne bruge et scoop«

Mandag 6. januar 1998 vågner Danmark til en nyhed, der i løbet af dagen rydder forsider over hele verden. Den Lille Havfrue har mistet hovedet. I de tidlige morgennyheder på TV 2 og senere på CNN og en lang række andre internationale tv-stationer bliver der vist videooptagelser fra gerningsstedet. Billederne er taget af freelancefotograf Michael Forsmark Poulsen. En mand, der ud over at være fotograf også er dybt kriminel. I en ny bog af journalist og forfatter Jens Høvsgaard går Forsmark til bekendelse og fortæller om, hvordan en villig og sensationslysten presse på den ene side har fordømt ham, samtidig med at redaktører på de samme medier har betalt ham for at begå handlinger i strid med både god presseskik og straffeloven. I dette uddrag fra bogen beskriver Jens Høvsgaard sit første researchbesøg i Forsmarks private hjem.

FOR ABONNENTER


Han har været ramt af to blodpropper året før og mener, at tiden er inde til at fortælle sandheden om havfruedrabet og alle de andre forbrydelser og pressehistorier, han har været involveret i. Jeg har i første omgang takket nej til tilbuddet om at skrive en bog om hans liv. Mener ikke, der er nogen grund til at forherlige endnu en forhenværende vanekriminel med et efterskrift. Men hans fuldstændige accept af de krav, jeg har til et samarbejde, har fået mig til at ombestemme mig. Han er indforstået med, at den bog, jeg skriver om hans liv, ikke bliver en mikrofonholderbog eller en omgang glamourøs »her er dit liv«. Jeg har fortalt ham, at jeg på ingen måde vil kunne affinde mig med, at han redigerer i det, jeg skriver. Det krav har han accepteret. »Jeg vil ikke blande mig, det er helt op til dig at beskrive, hvordan du oplever mig og de ting, jeg har lavet«, har han sagt, men samtidig understreget, at han ikke vil være med til at bringe tidligere kriminelle venner i fedtefadet. Han vil indrømme egen skyld, men ikke »stikke«, som han formulerer det. Selv om han fortæller mig, at han ikke længere befinder sig på den forkerte side af loven, så må jeg forstå, at han stadig er underlagt »branchens« uskrevne regler. Hvis man vil bevare sit gode helbred, så sladrer man ikke om noget eller nogen.

»Jeg kan jo sidde her og tale med dig, og pludselig kan der stå tyve politifolk med maskinpistoler udenfor. Man kan ikke løbe fra fortiden, og der vil altid være nogen, der vil være parat til at anmelde dig for et eller andet«, siger han og fortæller om den sommer, da hans familie for alvor blev konfronteret med hans parallelle liv i den kriminelle underverden. Dengang det, der skulle have været en hyggelig og afslappende ferie i familiens sommerhus i Vestjylland, udviklede sig til noget, der kunne være taget ud af en Quentin Tarantino-film.

På en af de første feriedage ved Vesterhavet ser Michael Forsmark tilfældigt en person, han ikke har gjort sig forestillinger om at møde i sommerlandet. Han kender fyren fra København; og fra helt andre sammenhænge. Fra rockerverdenen. Forsmark har siden sin tidligste ungdom haft forbindelser til Hells Angels, og da han var yngre, var det hans absolut største drøm at blive medlem af rockerklubben. Det kom aldrig så vidt, at han kunne sy det eftertragtede rygmærke med dødningehovedet og englevingen på lædervesten. Men siden han som ung mand var bydreng for den ekstremt voldelige HA-rocker Jan Clark Jensen, har han været tæt på den danske rockerverdens superliga. I spjældet har han siddet på afdeling med sit store idol Blondie, HA-rockeren Bent Svane Nielsen, der i 1984 blev idømt 16 års fængsel for dobbeltdrabet på de to Bullshit-rockere Gnid og Padde, alias Steen Grabow Grander og Flemming Hald Jensen, der blev dræbt med adskillige knivstik på værtshuset Søpromenaden på Østerbro i september 1983. Og som både kriminel, og når han har arbejdet som tv-fotograf, har han haft mere eller mindre fri adgang til den danske HA-top.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce