Selv om spørgsmålene trænger sig på, er der ét, som har stået øverst, siden interviewaftalen med Michael Bundesen er kommet i stand:
Hvordan føles det, når alt, hvad der hidtil har defineret og formet et menneske, forsvinder?
»Jeg tror, jeg har været lidt heldig. I den første tid kunne jeg ikke huske noget, endsige forestille mig noget. Så det var en jævn og glidende overgang. Det ene øjeblik lå jeg der og kunne ikke noget som helst. Da jeg så begynder at huske igen, kom det til mig: Nu er det slut«, siger han.
Michael Bundesen kommer nemlig ikke til at stå på en scene igen. Han kommer ikke til at have publikums øjne rettet mod sig. Kommer ikke til at være centrum for den velkørende hitmaskine Shu-bi-dua.
