Sofie Gråbøl står på prædikestolen og fumler med sine papirer. Hun forsøger at abstrahere fra, at hendes uopdragne søn roder rastløst og småpludrende rundt på kirkebænkene, mens hun prøver at gennemføre sin juleprædiken. Så spørger hun alvorligt sin menighed:
»Er familien som konstruktion under afvikling? Står vi midt i en aftraditionalisering? Er den moderne kernefamilie ved at reducere sig til en forbrugsenhed baseret på to lønindkomster, hvor husarbejdet i mindre grad består af omsorg og pleje og i stigende grad af organisering af familiemedlemmernes arbejds- og fritidsliv?«.
Dermed stiller Sofie Gråbøl, eller Barbara, som hun hedder i Paprika Steens nye julefilm, ’Den tid på året’, nogle af de samme spørgsmål, som man står tilbage med efter at have været vidne til den konfronterende juleaften, som Steen og dramatiker Jakob Weis har sat i scene ved at lade en familie sne inde sammen juleaften.
I ’Den tid på året’ mødes en kulturradikal middelklassefamilie og forsøger at gennemføre alle banerne juleaften med alt, hvad det indebærer af rødkålskriser, pinagtig fuldskab, snestorm, gråd, konkurrencestatsmentalitet, forsvundne mandler, anklager, ansigtstab og et flugtforsøg. Paprika Steen spiller selv hovedrollen som storesøsteren Katrine, der har sat sig for at samle familien juleaften. Katrines ønske om en glædelig og hyggelig jul bliver selvfølgeligt udfordret af børn, bonusbørn, bedsteforældre, hunden Kafka og vejrguderne.
