Asil Al-Asadi far var ikke politisk aktiv i Irak. Han var uddannet elektriker og holdt sig lang væk fra alt, hvad der kunne skabe problemer for ham og hans familie i daværende præsident Saddam Husseins regime. De levede et roligt, fredfyldt liv omgivet af familie og venner.
Men en dag modtog Asil Al-Asadis far et brev, der vendte op og ned på det hele. I brevet stod der, at han skulle melde sig som soldat i den irakiske hær.
Det kan godt være, at Asil Al-Asadis far ikke blandede sig i politik, men han havde sine personlige holdninger. Han kunne ikkeforlige sig med Saddam Husseins militante diktatur. Han nægtede at aftjene sin værnepligt. Det var strafbart. Så familien måtte pakke deres ting og flygte.
Nu stod den irakiske familie, der knap talte dansk og ikke kendte til danske sædvaner, foran en rød murstensvilla med sort tegltag i Kirke Helsinge på Nordvestsjælland. Her var der bøgetræer, ikke palmer. Lange kornmarker, ikke bjerge. Og regn om sommeren, ikke tørke.
