Alle i kompagniet kiggede spørgende på den grædende danser i deres midte.
»Jeg forstår ikke, hvad vi laver herinde. Udenfor i gaderne bliver folk anholdt for ingenting, og vi lader, som om vi intet ved om det«, sagde han højt.
Kollegerne slog kreds om Mario Schröder. Instruktøren aflyste prøven, og snart var danserne ude i gaderne. Her var mandagens demonstration for forandringer og reelt demokrati slut. Mario Schröder havde selv deltaget i den, inden han gik ind til generalprøven – som han dog var tæt på at misse.
»Da jeg gik ud af Nikolaikirken, trådte fire civilklædte mænd hen foran mig. De arresterede mig og begyndte at spørge mig ud. Det var de sædvanlige spørgsmål fra agenter for det hemmelige politi, Stasi, som de var: »Ved dine forældre, du er her?«, »Skammer du dig ikke?« og den slags. Efter en kort samtale lod de mig gå, og jeg kunne komme til min prøve. Men mange andre fik ikke lov at gå fri, og deres skæbne tumlede rundt i hovedet på mig, da jeg gik ind på balletten den dag«, husker Mario Schröder om de fjerne, men afgørende begivenheder.
