»Mine bedsteforældre kunne i princippet være dem, der slog deres bedsteforældre ihjel«, siger Nora Krug.
Hun har malet, tegnet og skrevet bogen ’Heimat’, der netop er udkommet på dansk. Her gør hun op med den lammende skyld over at være tysker, som hun er vokset op med og vrister ordet Heimat fra nazisterne, som tog ejerskab over det i deres fascistiske propaganda.
Vi taler sammen i et værelse på Nationalmuseet i København. 42-årige Nora Krug sidder i en patineret lænestol, over det ene armlæn hænger hendes rødternede uldjakke, og bag hende knitrer en pejs. Scenen synes sat til eventyrtid, men Nora Krugs historie er kompleks, personlig og fyldt med gråtoner.
Hun er i København i anledning af Nationalmuseets store udstilling med titlen ’Tyskland’ og har netop talt for et publikum om, hvad det vil sige at være tysk i dag, og hvordan man formidler holocaust til nye generationer.
