0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Duerne har Rådhuspladsen for sig selv, mens de fleste holder sig indendørs.

Overraskende melding: For en gangs skyld vil jeg hellere opholde mig i det forblæste Ørestad end i Københavns indre bykerne

Mennesker er magnetiske. De drages mod hinanden. Det er i sig selv glæden ved og i disse dage også forbandelsen ved byer. Det er for tidligt at spå om, hvordan corona vil ændre vores fysiske omgivelser. Om langtidsvirkningerne bliver lige så drastiske som dengang, København blev ramt af kolera i 1853? Det er de tanker, Politikens arkitekturredaktør Karsten R.S. Ifversen gør sig i dette essay, mens han vandrer gennem byens tomme gader.

FOR ABONNENTER

Mågeskrig, kirkeklokker og baskende duevinger ledsager vindens susen gennem byen. ​​​​​​

Et kinesisk par med maske for munden og kamera om halsen går ned ad Vester Voldgade, klar til at spotte den pittoreske by.

Men det berømmede boblende københavnske byliv, byen med udeserveringer og liveability i verdensklasse, kommer ikke ind i billedet. Det er sat i karantæne, skoddet til som pølsevognen på Rådhuspladsen.

Selv om blæsten gør sit for at omfordele blade og tabt papir, har manden med den gule vest i renholdningsvognen mindre at bestille end normalt en søndag formiddag. Ingen lattergaspatroner, ingen glasskår, ingen overfyldte skraldespande.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce