0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Inden Jan Sneum blev rockjournalist i Danmarks Radio, var han fotograf. Den rolle tilfaldt ham i hans familie, fra han var i 15-årsalderen, og som ung og yngre tog han mange billeder til musikmagasiner af sine idoler.

Legendarisk rockjournalist er uhelbredeligt syg: »Jeg drømmer om flere matiné-koncerter, når den her coronavirus er overstået. Om aftenen kan jeg ikke gå ud, når droppet er sat til«

Siden Jan Sneum som ung hørte The Whos ’My Generation’, har hans liv handlet om rockmusik. Først fotograferede han musikerne. Så spillede ham dem i radioen og skrev om dem. Så meget og så godt, at en Rolling Stone-journalist kalder ham en »levende legende«. Nu har den 74-årige rockentusiast samlet sine billeder og tanker i ’Sneums Kalejdoskop’. En erindringsbog i tide, for Jan Sneum er uhelbredeligt syg af kræft. ​​​​​​​​​​​​​​​

FOR ABONNENTER

»Selv ved jeg så nogenlunde, hvor tingene står. De plader der har jeg dog ikke kunnet komme ind til meget længe. Det siger sig selv hvorfor«, ler han og nikker sin lette, hvide lammesky af en hårpragt ned mod en masse lp’er og fyldte papkasser, der står i vejen for adgang til pladerne på en vægreols nederste hylder.

74-årige Jan Sneum har sammenlagt været rockjournalist og -fotograf i 55 år og har lige så længe samlet på al den musik og musikviden, der har interesseret ham. Han har brugt sin viden i tør, faktuel form, når han har været redaktør af og hovedskribent på opslagsværker om dansk og udenlandsk rockmusik. Samtidig har han ladet sit engagement i al ikkekonform rytmisk musik sprudle igennem til lytterne i de fire årtier, han var vært i Danmarks Radio, senest for programmet ’Sneums Garage’. Og så har han gjort et stort pionerarbejde for at formidle livemusik fra Roskilde Festival og mange andre festivaler.

Hvis han kunne, ville han stadig fare omkring på koncertsteder og festivaler i aften- og nattetimerne for at indsamle lyde og historier fra rockmusikkens utilpassede undergrund, men det forhindrer alvorlig sygdom ham i at fortsætte med.

»Det er 12-13 år siden, jeg fik prostatakræft. I de første ti år mærkede jeg stort set ikke noget til det. Det kunne klares med hormonbehandling og den slags. Det er først de seneste tre år, det har udviklet sig i en kedelig retning«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce