0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Når eliten dyrker sig selv: Det er en patriarkalsk institution, der nu er ved at slå revner

Fire medlemmer har forladt Det Danske Akademi i protest mod et femte. Akademiet er præget af en nedarvet forståelse af, hvad der er god kunst. Og den er patriarkalsk og gammeldags, mener kritiker. Vi tegner et portræt af den 60 år gamle kulturinstitution.

FOR ABONNENTER

Sagen om Stidsen har måske nok ført akademiet ud i den største krise i dets 60 år lange levetid, men det er på ingen måde første gang, debatten om akademiet har handlet om køn.

Da akademiet blev stiftet i 1960, var forfatterne Karen Blixen og Agnes Henningsen de eneste kvindelige medlemmer blandt 10 mænd. Da de begge døde kun to år efter, skulle der gå 13 år, før en kvinde igen fik plads i akademiet, og forfatter og dramatiker Elsa Gress blev valgt ind.

Det var imidlertid ikke, fordi kvindelige danske forfattere ikke mente, at de fortjente en plads. Den mandsdominerede forsamling blev blandt andet kritiseret af forfatter og digter Tove Ditlevsen. Da der i 1967 skulle indvælges to nye medlemmer, bemærkede Ditlevsen over for B.T., at udviklingen gik den forkerte vej.

»Akademiet er blevet en ren mandsforsamling, siden Karen Blixen døde, og det er vanvittigt, så jeg peger på mig selv!«, sagde hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce