0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Vincent Tullo/Ritzau Scanpix
Foto: Vincent Tullo/Ritzau Scanpix

Stjerneforfatter som flygtede ud af New York: Jeg kommer aldrig til at have samme tillid til de vestlige demokratier, som jeg havde før coronakrisen

I den tyske forfatter Daniel Kehlmanns seneste roman vil en læge i 1600-tallets Europa lave medicin mod pesten af drageblod. I dette interview fortæller Kehlmann, der oplevede coronakrisen både på Manhattan og i en hytte på Long Island, om en coronakrise, som måske delvist er skabt af medierne og har ført til statslige overreaktioner. Han kan stadig ikke komme sig over, at folk i frie lande blev beordret til at blive indendørs i mange uger. Danmark roser han for at have handlet rationelt.

FOR ABONNENTER

»Jeg fløj til Frankrig i første uge af marts, fordi ’Tyll’, min roman, udkom der, og chokket kom, da jeg fik at vide, at der var snak om at lukke Paris ned. At ingen så måtte forlade deres lejligheder. Det skræmte mig virkelig. Ideen om, at man ville beordre Frankrigs befolkning til ikke engang at måtte gå på gaderne. Det er aldrig sket. Ikke på noget tidspunkt. Jeg var skrækslagen ved tanken om, at det samme ville ske på Manhattan«.

Kehlmann er måske verdens mest læste moderne tyske forfatter. Det har han været, siden han som 30-årig i 2005 brød igennem med romanen ’Opmålingen af verden’, som udspiller sig i begyndelsen af 1800-tallet med videnskabsmanden Alexander Humboldt og matematikgeniet Johann Carl Friedrich Gauss som hovedpersoner. I den har Gauss et visionært syn, som lader ham se, hvad matematik i længden vil føre til. Han ser de højhuse af glas og biler, vi forbinder med modernitetens metropoler.

’Tyll’, som først i år er udkommet i lande som USA og Frankrig og er blevet rost i høje toner af anmelderne, udgør et andet højdepunkt. Den foregår i trediveårskrigens Europa i 1600-tallet. Dengang førende læger mente, at drageblod ville kunne bruges til at lave en mikstur mod datidens virulente svøbe: den sorte død, pesten. Man skulle bare lige finde dragen først.

Når Kehlmann er værd at lytte til, er det, fordi han ud over at være en fremragende forfatter og dramatiker også er en belæst iagttager af det, der sker i verden, ikke mindst, hvis det foregår i Europa eller USA. Han er uddannet i filosofi, kultur og sprog fra universitetet i Wien og trækker hjemmevant på filosofi og idehistorie. Som intellektuel er han lige så meget på barrikaderne for ytringsfrihed og personlig frihed, som han er med hensyn til tolerance over for mindretal.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce