Siden en vis virus ramte Danmark i marts, har hun haft rigeligt at se til. Coronaen gav Ursula Reuter Christiansen ny inspiration, og lige nu tager den ene idé den næste, så stor er travlheden. Den sommerdag, da vi forstyrrede den tyskfødte kunstner på gården fra år 1695, havde hun også travlt. For travlt til at føle sig gammel. I hvert fald om dagen.
»Når jeg går i seng om aftenen, er det til gengæld noget andet. Dér dør jeg hver aften. Tror jeg i hvert fald. Jeg kan ikke sove. Slet ikke, hvis jeg har røget og drukket for meget vin«, siger hun.
Det er formiddag, vi er lige kommet og er allerede nærmest rundtossede af Ursula Reuters energi. Espressokogeren hvæser på komfuret under de fliser, hun har malet en rød fisk og forskellige frugter og grøntsager på over en blå baggrund. På samme måde er hele hjemmet præget af Ursula Reuters kunst og fotografier fra fortidige film, udstillinger og performances.
»Jeg har allerede drukket to kopper her til morgen. Hvis jeg tager en til, får jeg kvalme«, siger kunstneren.
