Selv om vi ikke farer rundt og annullerer hinanden i noget større omfang herhjemme, skriver det nye internetfænomen sig ind i en vane, vi kender i Danmark: at polarisere, forsimple og fortegne modstanderes argumenter, når debatten foregår offentligt.
Alle synes, at cancel culture er gift for den fælles samtale. Fordi det beskriver en tendens til at nægte at lytte til og ligefrem forsøge at straffe andre, der ikke er enige med én selv. Men også fordi den amerikanske præsident har opdaget, at han kan skyde det af sted som en lerdue, når nogen spørger kritisk til politivold, racisme og andre former for diskrimination.
Så hvad betyder internetfænomenet cancel culture? Hvor stammer det fra? Og hvorfor skal vi bekymre os om det herhjemme?
Lad mig forsøge at forklare det ved at svare på ti korte spørgsmål.
