0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Vojens Lokalarkiv, fotograf ukendt
Foto: Vojens Lokalarkiv, fotograf ukendt

Så imposant tog monumentet for Bismarck sig ud på Knivsbjerg i Sønderjylland, da det stod der til fryd for det tyske mindretal og til sorg og ærgrelse for de danskere, der efter nederlaget i 1864 hørte til Tyskland.

Først jog danskerne ham ud af landet. Nu er tyskerne efter ham. Det er ikke nemt at være (en statue af) Otto von Bismarck

Nu har identitetspolitikken også ramt Bismarck. Denne gang endda i hans eget land. Men det er ikke første gang, han er centrum for en indædt kamp. I grænselandet, hvor den stort anlagte genforeningsfest skulle have forenet tyskere og danskere i år, hører stridspunkter og provokationer med til historien, og monumenter og symboler betyder så meget, at de nogle gange kan ryge i luften. Eller miste hovedet.

FOR ABONNENTER

De mumler en spagfærdig hilsen med det lokale »mojn«, stiger ind i bilerne og suser ned ad den snoede vej for fuldt drøn. De var tydeligvis ikke kommet for at hilse på Otto von Bismarck. Så fotografen og jeg fortsætter alene helt op til toppen af bakken, der som for at føje spot til en i forvejen trist historie om en engang så mægtig flygtning hedder Askebjerget.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce