En majdag i 1972 kunne man her i avisen læse om en gammel dames død. Notitsen var kort, temmelig detaljeret og omtrent lige så varm som lighusets kølerum.
Den 90-årige skuespiller Asta Nielsen var en aften efter middagen tre en halv måned tidligere snublet i badeværelset:
»Ved faldet pådrog hun sig hoftebrud, læsioner i hovedet og forstuvede sin skulder. Hun blev indlagt på Frederiksberg Hospital, hvor hun blev opereret i hoften af overkirurg Rasmus Movin (...) I den sidste periode lå hun næsten konstant bevidstløs hen«.
I en nekrolog, der ledsagede notitsen, og som ikke var meget varmere, fik man historien om Asta Nielsens liv og bedrifter.
