0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Cathrine Kjærø Ulf Ertmann
Foto: Cathrine Kjærø Ulf Ertmann

Egentlig var det urbaniseringen og industrialiseringen, der satte prop i mændenes tårekanaler, fordi de tilbragte mere tid blandt fremmede. Det er så ikke situationen for 61-årige Erik Westergaard, der har arvet sin farm i Gjøl ved Aalborg fra sin far.

Børn græder af smerte. Kvinder af afmagt og vrede. Mænd sjældent og mest, når de ser nogen tage en for holdet

De græder. Minkfarmerne. Og pludselig ved vi andre dårligt, hvor vi skal se hen. Men er det sådan, at rigtige mænd ikke græder? Eller er det bare noget, vi selv har fundet på? I Homers værker flyder tårerne f.eks. fra maskuline forbilleder. Vi dykker ned i grådens kulturhistorie.

FOR ABONNENTER

Først svarer han nøgternt på journalistens spørgsmål. Beskriver i detaljer afviklingen af farmen. Opregner med stigende vrede i stemmen minkavlens økonomiske betydning. Og hvordan det hele kunne være håndteret bedre.

Men før eller siden falder spørgsmålet, der skubber ham det sidste stykke ud over kanten. Ordlyden kan variere fra interview til interview, men indholdet er det samme:

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.