Jeg har hår over det hele. Mørke hår under armene, på benene og omkring mit underliv. Jeg fjerner noget i bikinilinjen og mellem ballerne, men kun hvis det bliver generende. Min krops- og kønsbehåring giver mig power. Det er en daglig påmindelse om, at jeg har gjort noget for mig selv. At jeg har gjort noget, som jeg er komfortabel i. Det giver jo helt vildt meget selvtillid.
Jeg mindes ikke at have fået påtaler de seneste par år. En af grundene til det er, at jeg omgiver mig med mennesker, der ligner mig værdimæssigt. Andre, der også ved, at hår er et aktivt valg og ikke kun et fravalg. Og som accepterer, at andre har truffet et anderledes valg. Det havde helt sikkert været sværere, hvis jeg havde gået på andre skoler og haft andre vennekredse. For at jeg synes, at det er sexet, udtrykkes af en æstetik, som har været dyrket i mine omgangskredse. Hvis ikke den havde været dyrket, havde jeg nok stadig fjernet mit hår.
Men det forhold har jeg ikke altid haft til min kropsbehåring.
Jeg var lige startet i en ny klasse i slutningen af 4. klasse, og jeg husker den her dreng, der bare kigger på mig og siger: »Ej, hvor har du meget overskæg«. Jeg følte mig enormt flov og forkert allerede der. Det er meget tidligt, at man får påtalt, at man ser ud på en måde, som man ikke bør.
