En sen septemberaften i 1918 hoppede en 26-årig skolelærer på sporvognen i København for at køre hjemad. Han havde tilbragt aftenen på sit studenterkursus, næste morgen skulle han op og undervise sine skoleelever, og klokken var nu blevet over 22.
Da Georg Krogh-Jensen, som den unge mand hed, spiste til middag klokken 17, havde han følt sig ganske frisk. Men som aftenen var skredet frem, var han begyndt at føle sig en »smule utilpas«, hvilket han mente skyldtes, »at han frøs lidt«, skrev han nogle uger senere i sin dagbog.
Alligevel stillede han sig udendørs på sporvognen, som han plejede at gøre, mens den kørte gennem byen. Men undervejs blev han »overfaldet af heftige Kuldegysninger«.
»Brystkassen trak sig krampagtigt sammen, jeg rystede over hele Kroppen, og Tænderne klaprede i Munden«.
