De har jo nok deres egne gåder at løse. De fodgængere, cyklister og bilister, som – med mobiltelefonerne indlejret i hverdagens rutiner – på vej gennem deres moderne liv passerer de sandfarvede bygninger med de rødbrune vinduesrammer på Blegdamsvej i København. Hver med deres personlige ligninger og brøker, der gerne skulle gå op. Og i forbifarten tænker ingen selvfølgelig over, hvor anderledes deres liv kunne have taget sig ud, hvis ikke netop den bygning var blevet opført.
»Oprindelig udsprang instituttet af, at Niels Bohr grundlagde kvantemekanikken. Og den berører os alle sammen dybt«, siger, Jan Westenkær Thomsen, der er leder af Niels Bohr Institutet, hvor man holder fast i den gamle stavemåde. Vi har taget plads i Niels Bohrs gamle kontor.
»Det er jo fuldstændig absurd at tænke sig, at i et auditorium herovre sad de i 1920’erne og grundlagde den dybe, fysiske forståelse af nogle fænomener i naturen, og at det har betydet, at næsten samtlige på denne her planet i dag vandrer rundt med tre milliarder transistorer i lommen«.
Han stikker en hånd i lommen og løfter i triumf sin mobiltelefon i vejret som en tryllekunstner, der trækker det valgte spillekort ud af bunken.
