Ganske vist havde der været en flok råbende demonstranter foran hotellet i Harare, hvor internationale observatører, journalister og folk fra både regeringsparti og opposition diskuterede, hvorfor det tog så bekymrende lang tid at optælle valgstemmer. Men det var ingen voldsom demonstration.
Det var 1. august 2018, og blandt beskuerne var instruktøren Camilla Nielsson og hendes arbejdsmakker, fotografen Henrik Ipsen, der havde fulgt den unge oppositionsleder Nelson Chamisa i ugerne op til det netop overståede valg, der skulle have været Zimbabwes første frie, demokratiske valg.
»Pludselig hørte vi noget, jeg i første omgang troede var tåregashylstre, der poppede. Så sagde Ipsen – han har stor erfaring fra konfliktområder – at det var skudsalver fra AK-47-geværer, som han genkendte lyden af. »Vi skal ud herfra. Nu«, sagde han. Det viste sig, at militæret skød folk, der flygtede derfra. Nogle var demonstranter. De fleste var bare almindelige mennesker, der blev fanget på det forkerte sted«.
Camilla Nielsson kan stadig blive berørt, når hun taler om den dag, hvor det zimbabwiske militær slog hårdt ned på en lille demonstration i Harare. I hendes nye film, ’Præsidenten’, der ligesom hendes forrige, ’Democrats’, handler om demokrati og manglen på samme i Zimbabwe, kan man se, hvordan militæret rullede det tunge skyts ud. Tanks pløjede gennem gaderne, nogle folk fik bank, og andre blev skudt i ryggen, da de forsøgte at flygte derfra.
