»Refleksion over socialklasser«, sagde den tyske professor og rystede på hovedet. »Sådan noget har vi ikke her i Tyskland«.
Didier Eribon småklukker bag cafébordet på Montparnasse-institutionen La Coupole, hvor vi mødes for at tale om hans liv og arbejde. Kan det siges bedre, spørger han? En velærværdig tysk sociolog, der – til en konference om socialklasser i Karl Marx, Rosa Luxemburg og Theodor Adornos hjemland – ikke rigtig mener, slige sager er noget, man tænker over i Bundesrepublikken! Eribons let dovne højre øje danser pludseligt op i et spilagtigt glimt.
Den 68-årige forfatter, der har udgivet bogen ’Retour à Reims’ (’Tilbage til Reims’, red.) om sin egen »flugt fra arbejderklassen«, er vant til reaktionerne.
Jo, jo, siger mange af de fine folk, den franske sociolog møder på sine rejser, der findes da de ustyrligt rige og de ellers uformuende, men ligefrem at opdele samfundet i klasser er nu at gå for langt. Måske har I sådan noget i Frankrig, får Eribon at vide, når han er i Tyskland, Norge, Sverige, Holland, og hvor bogen ellers er oversat, men ikke her.
