0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Marius Renner
Foto: Marius Renner

»Det at lide af angst er måske i virkeligheden noget af det mest givende, jeg har oplevet«

Per Fly har med sine film boret sig dybt ind i, hvad vores sociale baggrund gør ved os. Men der kan ske meget i løbet af et liv. For ham selv blev angst både en byrde og en gave. Den, der kender sit eget mørke, bliver bedre til at leve sig ind i andres. Og til at forstå, hvorfor det kan blive en livskunst at fortrænge, siger instruktøren, der lærte meget om sig selv ved at lave ’Bænken’, ’Arven’ og ’Drabet’.

FOR ABONNENTER

Der sad fem-ti folk ude i baglokalet og drak hver dag. Blå Mand, Hundehandleren og alle de andre, og det var der, Per Fly blev passet, da han var lille, og hans forældre ekspederede kunderne ude i den lille købmandsbutik. Han stod i en ølkasse.

Dem, der var til hårdere alkohol, Basse blandt andet, sad i et lille rum nede bag frugt og grønt. Enkelte fik lov at sidde inde på hans fars kontor og drikke.

»Det var en kultur bygget op på at drikke, men min far drak aldrig, før butikken lukkede«.

Per Fly fortæller mig om det, han er rundet af, og han begynder i købmandsbutikken i den lille forstad til Skive, Brårup. »Dér, hvor kommunehusene lå, og ingen forventede, at noget var perfekt, og det var helt normalt, ikke unormalt, at folk fik en på låget«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce