Det danske sprog er nærmest én lang vokallyd. Det gør det svært for danske småbørn at lære deres modersmål. Så når danske babyer er 15 måneder gamle, er deres ordforråd 30 procent mindre end deres norske jævnaldrendes, selv om de to sprog ligner hinanden meget.
Det tager også danske børn to år længere end børn i Norge at lære at lytte sig frem til, hvornår noget bliver sagt i datid, fordi vi sluger endelserne i ordene i stedet for at udtale dem.
Ny forskning viser, at også voksne danskeres sprogforståelse er præget af, at vi har så mange vokallyde i dansk og også ofte udtaler vores konsonanter som vokaler. Derfor er det ikke rigtig til at høre, hvor det ene ord ender, og det næste begynder. Så voksne danskere bruger oftere konteksten og gætter sig lidt frem, end man gør i Norge.
»Danske børn udvikler en speciel måde at bearbejde deres sprog på, hvor de lægger mere vægt på konteksten, fordi selve talesignalet er så tvetydigt. Vores forskning viser, at det tager vi med os som voksne« siger Morten H. Christiansen, der er professor i kognitiv sprogvidenskab på henholdsvis Aarhus Universitet og på Cornell University i Ithaca, New York.
