Tv’et er det eneste, der oplyser lokalet. Jang Se-yul og hans kollegaer har været grundige med at lukke alle døre og vinduer og trække gardinerne for. Som veluddannede nordkoreanere er de udmærket klar over, at de løber en stor risiko. Risikoen for at miste deres sociale status, at blive udstødt af samfundet. At blive sendt i straffearbejde. Måske endda at dø.
Alligevel mødes de denne nat foran tv’et. For at lade sig opsluge af sydkoreansk kultur. For at få et indblik i den verden, de er forment adgang til.
Beslutningen viser sig at ændre Jangs liv. Først og fremmest fordi de nordkoreanske myndigheder opdager ham.
Nordkorea fører en kulturkrig mod Sydkorea. Sydkoreanske produkter, tv-serier og musik er strengt forbudt i landet, og alene at se eller besidde sydkoreansk underholdning kan give op til 15 år i en straffelejr. Alligevel er det sorte marked enormt. Det behager bestemt ikke den nordkoreanske diktator, Kim Jong-un, der frygter, at han er ved at miste magten over særligt de unge nordkoreanere.
