Året er 1979. Sommeren er gået i gang med sin måneder lange afklædning af folket, ærmer svinder ind, er væk til sidst. Buksernes ben skrumper og afslører efterhånden mere og mere hud. På et bibliotek et sted i Nordsjælland sidder et menneske og blader i et magasin. 16 år gammel og næsten 2 meter lang – Christian Jungersen prøver at finde sig i at være mand.
Hans eftersøgning har blandt andet ført ham til det nummer af tidsskriftet Seksualpolitik, som han sidder med. Der er billedserier af lesbiske par, tegninger af mandekroppe der ligger tæt, historier om anarka-feminisme, mandeteater, analt samleje, fængsler, sadomasochisme, Foucault, selvforsvar og seksualundervisning. På første side i hvert nummer står deres ’Seksualpolitiske hovedpunkter’. Et af dem hedder ’Frigørelsen’. Christian Jungersen læser:
»Vi kæmper for at nedbryde de undertrykkende kønsroller. Vi støtter aktivt kvindernes kamp mod undertrykkelse og kræver, at manden frigør sig fra sin undertrykkende og undertrykte rolle«.
Noget rammer rigtigt. Christian Jungersen er hverken kvinde eller bøsse, men synes allerede som teenager, at manderollen klæber for stramt.
