0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Er dansk film ved at sejre sig selv ihjel?

1. september 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efterspørgslen på danske film og tv-serier har skabt et massivt pres, lyder det fra producenter og ikke mindst DR, der har lukket ned for sin største dramasatsning. Og kan branchen ikke følge med, risikerer Danmark at sætte sit internationale ry over styr, siger flere aktører.

I sidste uge skete der noget, som ingen i den danske film- og tv-branche kan huske er sket før. DR måtte trække stikket på sin mest ambitiøse tv-serie.

Indspilningen af den stort anlagte serie om Leonora Christina Ulfeldts liv blev stoppet kort før, optagelserne skulle være gået i gang, selv om DR allerede havde hyret mange folk til opgaven.

»Økonomi, ambitioner og tidsplan hang ikke sammen. Vi kunne ikke nå at få enderne til at mødes«, siger DR’s dramachef, Christian Rank.

»De forudsætninger, vi lagde til grund for projektet for halvandet år siden, er blevet forandret i et tempo, som vi flere gange er blevet overraskede over. Fiktionsmarkedet er meget ophedet, og der bliver produceret væsentlig mere end for bare 2-3 år siden. Der er prisstigninger på alt fra materialer til løn, og vi har udfordringer med at rekruttere folk«, uddyber han.

Ifølge Christian Rank har DR lagt serien ned, fordi det massive pres på den danske film- og tv-branche har gjort alting dyrere og mere besværligt på kort tid.

Dansk film- og tv-fiktion er inde i en guldalder, som formentlig ikke er set før, og i hvert fald ikke siden stumfilmene i de første årtier af 1900-tallet. Men efterspørgslen på dansk fiktion er nu så stor, at DR og flere andre store aktører frygter, at branchen risikerer at sejre sig ihjel, fordi den ikke kan levere den kvalitet og de film og tv-serier, Danmark er internationalt berømmet for.

»Hvis efterspørgslen bliver så stor og tempoet så højt, at kvaliteten falder, og de enkelte medarbejdere bliver mere stressede, så kan vi ikke længere levere det, de internationale aktører kommer efter«, siger Christian Rank.

Arbejdspresset i branchen har fået en lang række filmfolk til at advare om de konsekvenser, det har for arbejdsmiljøet.

Flere end 700 filmarbejdere og skuespillere har i løbet af sommeren skrevet under på et åbent brev, der beskriver, hvordan trusler, mobning og fysisk pres er en del af arbejdsmiljøet i dele af filmbranchen.

Boom i serieproduktion

Det er dog ikke alle, der deler dramachefens opfattelse af forløbet omkring det store, historiske drama om Leonora Christina Ulfeldt, der skulle have samlet danskerne foran skærmen i 2024. DR bliver fra flere sider i filmbranchen – anonymt – kritiseret for allerede fra begyndelsen at have undervurderet, hvad det ville koste.

Og ifølge Politikens oplysninger er flere ledende medarbejdere undervejs gået ned med stress, fordi det var umuligt at få projektet til at hænge sammen.

Vi mærker, at streamingtjenesterne har mange penge med og lønner højt

Christian Rank vil ikke kommentere på specifikke personaleforhold, men han bekræfter, at der har været to sygemeldinger på produktionen i den tid, DR har haft ansvaret.

Og dramachefen afviser, at DR undervurderede budgettet.

»Da vi overtog projektet, lavede vi en grundig analyse af det foreliggende materiale for at sikre os, at det hang økonomisk sammen. Det gjorde det på daværende tidspunkt«, siger han.

Det er ikke mange år siden, at DR var det store flagskib herhjemme på tv-fiktion med internationalt berømmede og prisbelønnede dramaserier som ’Forbrydelsen’ og ’Borgen’.

Og selv om DR fortsat laver en del serier – ifølge Christian Rank er DR lige nu involveret i 14 produktioner – er det i dag svært for DR at være med på det allerhøjeste niveau.

»Vi mærker, at streamingtjenesterne har mange penge med og lønner højt«, siger han.

»Det er meget, meget svært at rekruttere medarbejdere, der kan indgå i topstyringen af så store projekter som ’Leonora Christina’. Der er meget få, der kan det. Og vi har en uddannelsessektor, der slet ikke kan følge med. Med det boom, vi ser i serieproduktion i øjeblikket, er der et ekstremt behov for at uddanne ledende personale, der evner at styre så store produktioner. Vidensmæssigt står vi et sted, som blev skabt, da vi kun lavede 20-25 spillefilm om året«, siger Christian Rank.

Ifølge DR’s dramachef er det blandt andet et problem, at Filmskolen er en kunstskole, men at den i dag skal uddanne folk til en egentlig medieindustri.

»Der er helt klart et behov for øget uddannelse og for at sikre en stærkere sammenhæng mellem de eksisterende uddannelser og det marked, der skal leveres til. Skal Filmskolen uddanne til at lave spillefilm eller til at lave 16 afsnit af en tv-serie til Netflix? Der er langt flere jobs i tv-serier«, siger han.

En bølge

Også på TV 2, der har øget produktionen af tv-serier markant, er der bekymring. TV 2 har overtaget seertronen fra DR med den populære tv-serie ’Badehotellet’, der selv i sæson 8 kunne trække næsten 2 millioner seere.

»Vi har oplevet presset længe. Det begyndte med mangel på manuskriptforfattere for nogle år siden, og så har det bare spredt sig som en bølge, der kommer rullende til alle andre områder af produktionerne. Vores producenter klager over, at de ikke kan få den arbejdskraft, de gerne vil have«, siger fiktionschef Katrine Vogelsang.

»Og den arbejdskraft, vi kan få, er mindre kompetent, fordi de ikke har lige så stor erfaring som tidligere. Samtidig går de til en løn, der afspejler høj anciennitet og stor erfaring. Mange er forfremmet på grund af efterspørgslen uden at nå at få kompetencerne med sig«.

Producenterne er også presset af, at mange filmarbejdere, ifølge Katrine Vogelsang, kræver et klækkeligt løntillæg for at påtage sig en opgave, fordi jobtilbuddene står i kø.

Står du to minutter inden en optagelse og skal booke nogle lysfolk, så er alle de gode jo optaget. Det er jo også dyrere at købe julegaver den 23. december end at gøre det på Black Friday

Ifølge Katrine Vogelsang havde filmarbejdere før i tiden ofte pauser mellem deres ansættelser, hvor de i løbet af et år holdt fri eller var ledige en måned eller to, indtil de skulle i gang med det næste projekt. Det betød, at de mødte friske og veludhvilede op.

»Nu arbejder de hele tiden. Og de er trætte, når de møder ind på en ny produktion. Vi hører også, at folk springer fra lige inden produktionsstart«, siger hun.

Hvad er løsningen?

»Vi skal have lavet flere uddannelser, og så skal vi se på, om det er de rigtige uddannelser, vi har. For det her fortællemarked er i vækst fra nu af og til ... ja, til længere, end jeg kan se«.

To minutter inden optagelse

På et af landet mest succesrige produktionsselskaber, SAM Productions, der blandt andet står bag den kommende Netflix-serie ’Kastanjemanden’, køber direktør, Meta Louise Foldager, ikke tv-stationernes beklagelser over, at det er blevet meget dyrere at hyre folk end tidligere.

Ifølge Meta Louise Foldager handler det også om, at tv-stationerne er for dårlige til at planlægge og træffe beslutninger.

»Jeg oplever egentlig ikke, at lønningerne og omkostningerne er steget. Det, der koster, er, når broadcasterne beslutter sig for sent, og finansieringen falder på plads for sent. Og når tidspresset bliver for stort. Det er ikke, fordi man ikke kan få hold. Man skal bare gøre det i tide. Står du to minutter inden en optagelse og skal booke nogle lysfolk, så er alle de gode jo optaget. Det er også dyrere at købe julegaver 23. december end at gøre det på Black Friday«, siger hun.

Meta Louise Foldager er enig i, at der skal uddannes flere for at håndtere det pres, der er på tv- og filmproduktioner herhjemme. Der er nemlig intet, der tyder på, at markedet er mættet.

»Det marked, vi ser lige nu, er uden, at nye store spillere som Disney +, Apple TV og Amazon har bestilt noget i vores territorie. De rykker allesammen ind nu, de er begyndt at holde møder med os og sætte ting i udvikling, og de har checkhæftet klar til at bestille fiktion. De kommer altså til at lægge noget i Danmark, Norge og Sverige, så presset bliver større«, siger hun.

Allerede for to år siden efterlyste en række aktører, at der blev skruet op for uddannelserne, og at der blandt andet blev optaget dobbelt så mange på Filmskolen. Det var, da Politiken i efteråret 2019 satte fokus på det store boom i branchen og den mangel på arbejdskraft, der fulgte med streamingtjenesternes indtog.

Men siden er der ikke rigtig sket noget. Og ifølge Claus Ladegaard, der er direktør for Det Danske Filminstitut, skyldes det blandt andet, at branchen har været optaget af diskussioner om Filmskolen og ikke af det store perspektiv.

»Filmbranchen har været optaget af diskussion om fire eller seks fiktionsinstruktører hvert andet år. Og det er en noget marginal diskussion i forhold til det helt store problem: At vi ikke har filmarbejdere nok, ikke produktionsfolk nok og ikke har produktionsfolk nok med ordentlige ledelseskompetencer. De uddannes kun i ringe grad på Filmskolen«, siger han.

Der findes i dag også en uddannelse til film- og tv-produktionsteknikere, men den er bygget op som en mesterlæreuddannelse på linje med en tømrer- eller maleruddannelse med skolegang og så en læreplads.

Ifølge Claus Ladegaard er det meget, meget svært for at eleverne at finde en praktikplads, fordi få produktionsselskaber vil forpligte sig til en lærlingeløn i hele uddannelsesperioden.

»Det spiller slet, slet ikke med denne her branche. Med undtagelse af to-tre produktionsselskaber og DR og TV 2, har produktionsselskaberne en størrelse, så de ikke ved, om de eksisterer om to-tre år. Så de tør ikke indgå en lærlingekontrakt«, siger han.

De danske film- og tv-producenters brancheforening, Producentforeningen, har fået lavet en ny analyse af, hvor der mangler arbejdskraft, og den viser, at der er mangel på manuskriptforfattere, producere, fotografer, klippere, tonemestre og lydteknikere samt film- og tv- produktionsteknikere.

Hvis man skal have gearet hele uddannelsessystemet til den efterspørgsel, der er nu, tager det 6-8 år, før det kan mærkes i brancen, vurderer Claus Ladegaard. Og det bør man gå i gang med nu.

Fokus på ledelse

Men så længe kan branchen ikke vente.

Derfor bør den også gå i gang med sidemandsoplæring på alle niveauer, mener Claus Ladegaard. Så man på en produktion løfter nogen fra niveauet under op ved siden af for eksempel lineproduceren, så man dobler op på de vigtige poster, og folk får de nødvendige kompetencer. Samtidig bør der etableres en etårig diplomuddannelse i ledelse, hvor folk sideløbende med deres arbejde har en række kursusdage.

»Så tror jeg, at vi kan komme på omgangshøjde i løbet af et år eller to. Det er kun et spørgsmål om vilje«, siger Claus Ladegaard.

Producentforeningen, er enig i, at der er behov for to spor for uddannelserne. Et hurtigt med sidemandsoplæring og ledelseskurser og så flere uddannelsespladser til de fagområder, hvor der i dag er for få uddannede.

»Vi skal prøve at få nogen i gang med at lære noget lidt hurtigere, for det der med tre-fire års uddannelse løser ikke noget nu«, siger direktør Jørgen Ramskov.

På Den Danske Filmskole erkender skolens rektor, Tine Fischer, at manglen på arbejdskraft er en problemstilling, der har ramt branchen »hurtigere og med større kraft, end man havde forventet«.

Med udgangspunkt i Producentforeningens analyse vil Filmskolen nu vurdere, inden for hvilke fagområder der kan være behov for at uddanne flere folk, siger Tine Fischer, der tiltrådte rollen som rektor 1. maj:

»Hvis du spørger branchen, står de alle sammen og siger, at Filmskolen skal have et større optag, men vi skal have det optag, der matcher behovet. Og derfor kigger vi på det nu. Det har meget høj prioritet«.

På Filmskolen arbejder man blandt andet på at lave en hurtigere opkvalificering og efteruddannelse af filmarbejdere, så de er bedre rustet til at gå fra assisterende funktioner til ledende roller på store film- og serieproduktioner, forklarer Tine Fischer.

»Det står uden for enhver tvivl, at Den Danske Filmskole er en kunstnerisk uddannelse, men det er også en uddannelse, der uddanner ledere, og fremadrettet har skolen et særligt fokus på ledelse og entreprenørskab. Det er allerede implementeret for den nye årgang«.

Den Danske Filmskole er også involveret i samtalerne omkring en ny filmuddannelse, der efter planerne skal etableres på Fyn, og som skal have særligt fokus på teknik og administration i filmproduktioner.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce