Vi skal svimlende langt tilbage i tiden. Før noget menneske skrev noget ned, og den første plov blev sat i jorden. Tolv årtusinder før vores tid. Dengang mennesker levede som jægere og samlere i omstrejfende mindre grupper, og de monumenter, vi i dag regner som de ældste milepæle i civilisationens historie – Stonehenge og pyramiderne – stadig var ren science fiction, som lå årtusinder ude i fremtiden.
Så fjern en fortid, at amerikanske arkæologer, som i 1963 faldt over nogle tilhuggede klippeblokke med udskæringer af dyr, der stak op af jorden på en bakke i det sydøstlige Tyrkiet, ikke drømte om, at mennesker dengang havde mestret så sofistikeret et håndværk.
»De troede, at de var fra romersk tid, altså 10.000 år yngre«, siger den britiske arkæolog Ian Hodder, som selv har stået i spidsen for udgravninger i området:
»Så de lod dem bare ligge«.
