Bae Ji Woo kniber øjnene sammen og læner sig lidt frem. Der er bortset fra den sagte lyd af museklik fra gamercomputeren helt stille i klasselokalet.
I den pastelfarvede fantasiverden, der kan ses på skærmen, udspiller sig et stort slag. Bae Ji Woos karakter er blevet angrebet af monstre, og han klikker hurtigt med musen for at skade dem med sit sværd.
I den nonvirtuelle verden læner en træner sig ind over bordet og beder sagte Bae Ji Woo om at ændre taktik. Han ser ikke ud til at reagere, men det er helt sikkert, at han har hørt efter, for karakteren på skærmen trækker sig tilbage. Træneren nikker tilfreds og vender sig mod en anden elev i lokalet.
På 4. etage i et enormt højhus i Seoul i Sydkorea er det ikke den virkelige, men den virtuelle verden, der betyder noget. Her hjælper trænere teenagere og unge mænd med at dedikere deres ungdom specifikt til det populære onlinecomputerspil ’League of Legends’ (LoL). Drømmen om berømmelse, penge og ikke mindst succes kan spores i hvert et blik. For disse mænd er ikke almindelige gamere. De vil være de bedste. Og det betyder hardcore træning i alle vågne timer.
