0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:





  • En enorm byggeplads i Botanisk Have er ved at forvandle sig til Danmarks nye underjordiske supermuseum: Statens Naturhistoriske Museum.

    På Zoologisk Museum er man ved at gøre klar til den store flytning, og flueekspert Thomas Pape vil ikke begræde den eventuelle dag, den gamle museumsbygning bliver bombet.

    Hvis man får flyttet fluerne og de mange millioner andre individer i den enestående videnskabelige samling først.


De ligger overalt. Små glas og bokse med døde fluer. Spiddet eller druknet i sprit. Kødfluer, bænkebiderfluer, ubestemmelige sorte fluer i et lille glas med rødt skruelåg indsamlet i Vestindien af en belgisk professor, der har brug for dansk eksperthjælp til at få identificeret fluernes art.

»Vi er jo nødt til at kunne kommunikere om den verden, vi lever i, og så skal vi altså have PRÆ-CI-SE termer«, siger Thomas Pape og slår pegefingeren i skrivebordet stavelse for stavelse. Han er manden, der skal hjælpe sin belgiske kollega med fluerne i glasset med det røde låg. Den 61-årige biolog har specialiseret sig i kødfluer - dem, der ifølge hans kone, Hanne Marie, kan kendes på deres store fødder, røde øjne og skakbrættet på ryggen.

Men egentlig var det en tilfældighed, at det lige var fluerne, han endte med at vie sit forskerliv til. Først fangede han sommerfugle og forsøgte at sætte dem smukt op. Det samme med biller.

Thomas Pape har kontor på Zoologisk Museum med de velkendte to gæs på facaden mod Jagtvej i København. Museet åbnede for publikum i 1970, og her har han haft base ad to omgange siden 1983, da han begyndte på sit speciale. Efterfølgende skrev Thomas Pape bogen The Sarcophagidae of Fennoscandia and Denmark på museet og tilbragte et årti på Naturhistoriska Riksmuseum i Stockholm, før han i 2004 vendte tilbage til København. Og her i korridorerne på Østerbro, hans »videnskabelige barndomshjem«, har han haft sin gang lige siden.

Men nu står Zoologisk Museum sammen med Geologisk Museum og Botanisk Have, der samlet hedder Statens Naturhistoriske Museum, overfor et nybrud. Et af Danmarkshistoriens største museumsbyggerier skal munde ud i et nyt og samlet supermuseum, der er i gang med at blive etableret i Botanisk Have. Ifølge planen skal de omkring 30.000 kvadratmeter åbne for publikum i 2024.

Byggeriet er i gang, men vejen fra de første tanker i 2004 til det første stik med spaden i august 2019 har været belagt med underfinansiering, nedskalerede planer og udskydelser. Fem gange har det nye museum fået nyt åbningsår.

Peter C. Kjærgaard er professor i evolutionshistorie og har været direktør for museet siden 2015 og altså kun i seks af de i alt 17 år, processen har taget indtil videre. Den ene væg af hans kontor med udsigt over Botanisk Have er dækket af en enorm bogreol, som primært rummer bogrygge med titler som Livets Udvikling, The Human Mosaic og Evolution. Øverst på bagvæggens glasskab står et skelet af en chimpanse.

Etableringen af det ny naturhistoriske museum fylder det meste af Peter C. Kjærgaards liv. Sådan må det være, siger han. Han kalder samtidig historien om etableringen af museet, for en »næsten helt almindelig historie«, på trods af de næsten to årtiers ventetid.

»Noget af det mest forudsigelige er, at det er fuldt af uforudsigeligheder«, siger han.

Dog erkender Peter C. Kjærgaard, at han ikke havde regnet med omfanget af mangler, da han overtog posten i 2015.

»Min forventning var, at opgaven var hurtigere og lettere løst, end den viste sig at være«, siger han.

Forhindringerne var mange.

»Der var flere gange, hvor vi skulle kigge på besparelser i byggeriet, og spørgsmålet var så, om de besparelser ville betyde, at pengene ville være bedre brugt på en anden måde. Eller om man skulle gå alternative veje«, siger museumsdirektøren.

Udover manglende finansiering og godkendelse af byggeriet, var der en intern kultur og konstruktion, der skulle på plads. Uanset om der så kom et nyt museum eller ej.

»I perioden fra 2015 til i dag har vi sat alle kræfter ind på at forvandle museet fra et indadvendt til et mere udadvendt museum, hvor de besøgende og den gode oplevelse er i centrum. Tidligere var der nok en tendens til, at man kiggede mere indad end udad, men jeg synes, vi nu har fået opbygget et fundament, der tegner godt for fremtiden. Ikke mindst takket være en dedikeret medarbejderstab«, siger han.

Indadvendtheden kom til udtryk allerede på første arbejdsdag, da den nye direktør ankom til den del af Statens Naturhistoriske Museum, der tidligere hed Geologisk Museum, på Østervoldgade.

»Det første jeg så, var et rødt og hvidt stopskilt, hvor der stod, at det var privat område, og at der var indkørsel forbudt. Jeg tænkte, hvordan skal man nogensinde få folk ind på et museum, når det første man ser, er et stopskilt?«.

Skiltet blev taget ned, og siden har Peter C. Kjærgaard arbejdet for at vende kulturen på hovedet, en øvelse, der i hans optik, er lykkedes.

»I dag er vi et sted, hvor man i højere grad ser på, hvilken forskel man kan gøre for samfundet, ser på hvad vores land og befolkning har brug for i dag ved et naturhistorisk museum«, siger han.

Men åbningen af det nye museum slipper ikke for yderligere udskydelser. Mens man tidligere på året regnede med at slå dørene op for publikum i begyndelsen af 2024, skal vi nu ikke forvente at træde indenfor før, hvis alt går efter planen, i slutningen af 2024.

»Der er lang tid til. Vi har også været ude for en global pandemi, som har påvirket os og vores underleverandører. Men alt det, vi selv kan kontrollere, der er vi parate til at kunne åbne efter den reviderede tidsplan«, siger Peter C. Kjærgaard.