Kaffemaskinen er gået i stykker i caféen i det, som kaldes Tysklands smukkeste udstillingsbygning. I sin tid var Martin-Gropius-Bau museum for kunsthåndværk og senere igen for forhistorisk samling samt den samling af østasiatisk kunst, som nu er at finde i det nyåbnede byens store problembarn, Humboldt Forum, som jeg anmeldte forleden.
Nu er Martin-Gropius-Bau en slags kunsthal for skiftende udstillinger af svingende kvalitet. Både udstillinger med kunst og også af mere etnologisk tilsnit. Jeg har her gennem tiden haft store oplevelser med Sophie Calle, Meret Oppenheim, Isa Genzken, Philippe Parreno ...
I dag er jeg ankommet en halv time før min forudbestilte corona-billets time slot, og mens jeg bereder mig på te i stedet for kaffe, bliver jeg begloet uforholdsvis intenst i køen. Det går op for mig, at jeg har glemt at iføre mig mundbind. Coronarestriktioner kommer og går.
