Spedalsk. Alene ordet trækker billeder. Af trøstesløse stakler i laset tøj, der sidder og tigger i udkanten af de raskes mylder. Med tomme øjne, knudrede hænder, deforme fødder og vansirede ansigter. Forskrækkelser i menneskeskikkelse. Foragtede og frygtede på samme tid.
»Ingen anden sygdom har i menneskets historie været så ugleset og dæmoniseret«, siger Morten Arnika Skydsgaard, der netop har udgivet bogen ’Fra pest til corona’ i serien ’100 danmarkshistorier’.
Spedalskhed kunne man leve med i årtier, men livet som spedalsk var ikke misundelsesværdigt.
»Det var jo et skræmmende syn, så andre var bange for de syge, som blev isoleret uden for byen. De måtte ikke dele kirke med de fromme. De skulle gå med skralder, så man kunne høre dem på afstand, og de måtte kun tale med andre under åben himmel og med vinden imod sig«, siger Morten Arnika Skydsgaard, der er læge og museumsinspektør på Steno Museet ved Aarhus Universitet.
