1Skandaløst!
Det blev en af årets internationale mediehistorier, da den danske kunstner Jens Haaning skandaløst erklærede, at de 550.000 kr., der skulle i glas og ramme på Kunsten i Aalborg, nu var hans, og at det kunstværk, museet stod tilbage med, var et helt andet: med tomme rammer og en lang næse til institutionen … Eller med tomme rammer og noget af en foræring i form af både medieomtale og ikke mindst et virkelig godt værk, der for en stund viste, at institutionskritik er sjovest, når den er på kanten af kaos, og ikke mindst, når den formuleres som kunst.
Jeg er mindre interesseret i, at værket for Haaning skulle ses som en kommentar om de pinligt lave honorarer, man for det meste får som deltagende kunstner på udstillinger. Men elsker til gengæld, at værket spejler den groteske økonomiske ulighed, som findes globalt og lokalt. Mellem ejere og lejere. Mellem dem med værdipapirerne, som popper champagnen, når Mærsk-aktien går bananas, og så dem, der samler flasker for at få folkepensionen til at række.
