I en alder af 92 år er verdens nok mest berømte nulevende filosof ikke den mindste smule stille.
For to år siden udgav Jürgen Habermas ellers det, som alle troede skulle være hans filosofiske finale, en 1.752 sider lang filosofihistorie om kampen mellem fornuft og tro – fra oldtiden og frem til i dag. Men det blev langtfra enden på hans offentlige virke.
Den verdensberømte filosof har i den seneste tid været omdrejningspunktet i tre vigtige sager i sit tyske hjemland. Ikke alene er han kommet under kraftig beskydning i coronadebatten. Han blander sig også i det, som er blevet kaldt ’Den anden historikerstrid’, og som af mange betegnes som den vigtigste kulturdebat i Tyskland i årevis. Og så har han sidst, men ikke mindst lige opdateret sin berømte offentlighedsteori fra 1962 og forsøgt at give afgørende svar på, hvordan Facebook og Twitter påvirker vores demokratiske debat. Ikke overraskende mener han, at den fornuftige samtale i dag overdøves af vilde skrig i de sociale mediers ekkokamre.
Når Habermas i dag bliver ved med at tiltrække sig al den opmærksomhed, skyldes det, at han lige siden 1960’erne har været en altoverskyggende figur i tysk åndsliv og mere konsekvent end nogen anden har forsøgt at udvikle forudsætningerne for et demokratisk samfund efter Anden Verdenskrig.
