Afrikanere, arabere og asiater er langtfra usynlige i gadebilledet i de franske byer, hvad enten det drejer sig om Paris eller mindre provinsbyer, og de har været der i over 100 år som soldater i de to verdenskrige, som minearbejdere, varietéstjerner, forfattere, politikere og sportsfolk med olympiske medaljer.
Men kun ganske få gader og pladser er opkaldt efter dem, mens slaveejere og generaler, som førte blodige kolonikrige, fortsat bliver hædret med statuer og navne på gadeskilte.
Uden for Nationalforsamlingen troner for eksempel Jean-Baptiste Colbert, den store franske statsmand og initiativtager til den første industrialisering af Frankrig, der i 1682 overvågede udarbejdelsen af den berygtede Code Noir, ’det sorte regelsæt’, der i alle detaljer definerede de sorte slavers status og vilkår.
Derimod er det umuligt at få øje på Jean-Baptiste Belley, en frikøbt slave fra Haiti, som i den franske revolutions første år gjorde lynkarriere i militæret, og som i 1794 blev landets første sorte medlem af parlamentet.
