Snoop Dogg har en joint klemt sammen mellem langfingeren og pegefingeren på højre hånd, mens han piller ved knapperne på sin dj-mixer.
Rækker jeg min hånd ud, er det, som om jeg kan røre ham. Eller rettere sagt: Jeg kan strække min computergenererede 3D-hånd ud mod ham og de andre avatarer, der står på tilskuerpladserne i den virtuelle koncertsal.
Avatarerne har bløde, tegneserieagtige former og venlige øjne. Deres virtuelle hænder bevæger sig op og ned i takt til Snoop Doggs musik. De ser ud til at nyde festen, men tag ikke fejl.
Det, der med det blotte øje virker som et fredeligt sted, kan også være det stik modsatte. Jeg bliver mindet om det, så snart jeg drejer mit venstre håndled og får mulighed for at slå et sikkerhedsskjold til, så jeg kan beskytte mig mod andre brugere.
