Hun så egentlig fredelig og rolig ud, den 32-årige islandske komponist og bassist Bára Gísladóttir, da hun fredag aften havde hovedrollen i sit spritnye orkesterværk, ’Hringla’ eller ’Rangle’ på dansk.
Men det var ikke en særlig lindrende musik, hun havde fundet frem fra sit sinds kælderdyb og nu præsenterede for første gang for et publikum.
Det var stort set kun en tone i rummet, tusind kilometer lang føltes den, der lå som et sitrende, mørkt og metallisk klangbillede i koncertsalen i 20 minutter. Én tone suppleret af skramlende slagtøj og støj fra kontrabassens strenge. Hypnotiserende og rastløst på samme tid.
Gísladóttir, der bor og arbejder med København som base, viste, at hun med sin uhyggelige konsekvens og klanglige opfindsomhed, er en af tidens mest interessante komponister.
