Producenten og den musikalske leder Mikkel Rønnow bryster sig af, at ’She Loves You’ er den første musical med musik fra Lennon og McCartneys udødelige katalog, der har en selvstændig og ny fortælling knyttet til tonerne. Bagefter melder spørgsmålet sig: Var det nødvendigt?
For den historie, Thom Southerland og Jokum Rohde har formuleret som undskyldning for at nyfortolke og mosaikmontere cirka tredive af de kendteste popsange i historien, er virkelig ikke noget at prale af. En generisk fortælling om kærlighed i flere livsaldre, blandet op med en skefuld krisepulver i form af dødelig sygdom, stofmisbrug, forventningspres og parforholdsbøvl. Den handler om en moderne familie, hvor forældreparret er gamle hippier, den ældste datter designer og vordende forælder sammen med sin kvindelige kæreste, og lille broderen er en fjumregøj.
’She Loves You’ er en såkaldt juke box-musical, hvor man antologiserer en mængde populærmusik med en fernis af handling som undskyldning. Eksemplerne er legio, men Abba-musicalen ’Mamma Mia!’ er nærliggende at nævne fra den internationale scene, og fra egen put and take-sø kunne man pege på den aktuelle ’Elsk mig i nat’.
Det er altid en vanskelig øvelse, når man tager ikonisk materiale og udsætter det for fransk vask og strygning, fordi originalerne vil være til stede som klangbund og målestok. Man skal med andre ord være parat til at slås med næb og kløer for at fravriste ophavspersonerne og deres versioner ejerskabet til fortolkningsmonopolet. Hvilket især er tydeligt med materiale, der hidrører fra selveste The Beatles. For den guldgrube af sange, de famøse fire gutter fra Liverpool præsenterede verden for i årene mellem 1962 og 1970, er ikke bare Beatles-sange, de er også – og i lige så høj grad – The Beatles’ sange. Og at klippe dem itu og klistre dem sammen på ny fordrer et legitimt kunstnerisk projekt. Ikke mindst i betragtning af, at The Beatles’ sangkatalog i sig selv indeholder indtil flere fantastiske historier; ja, nogle af dem har haft verdenshistorisk betydning.
