0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dankvart Dreyers 'Stensætning på øen Brandsø' fra 1842-43 er et typisk nationalromantisk landskabsmaleri. »Guldalderens kunstnere blev sendt ud i naturen på opfordring fra Kunstakademiet for at dokumentere det særligt danske. Man havde en forestilling om, at den danske folkesjæl er rundet af de danske landskaber«, siger Stine Høholt og Henriette Nielsen fra Brandts.

Naturen får hjælp fra uventet hånd

I romantikken så vi naturen som noget ophøjet. Op gennem 1900-tallet blev vi nære med naturen, og i nutiden er vi blevet fremmede i naturen. Men der er alligevel en form for fællesnævner, når Kunstmuseum Brandts i Odense nu viser 100 landskabsmalerier og naturfotografier fra de sidste 250 år.

FOR ABONNENTER

Det begynder med romantikkens bløde bakker og guldalderens gyldne kornmarker, nationalbilledet på det danske landskab. Og det ender med en usentimental skildring af dansk landbrug i forfald og uden nogen nærhed med naturen.

Kuratorer og registrarer på Kunstmuseum Brandts i Odense har rodet i samlingens 17.000 kunstværker. Herfra har de udvalgt 100 landskabsmalerier og -fotografier og åbnet udstillingen ’Landskaber’, der vil vise danskerne, hvordan vores blik på naturen har ændret sig gennem de sidste 250 år. Meningen er ikke bare at se tilbage, men at udstanse en af de mest brændende samfundsdiskussioner, vi har: Den om, hvordan vi passer på det, vi har tilbage af ’vilde’ landskaber.

Det er nemlig ikke kun kunstens afbildninger af naturen, der har ændret sig. Det er også naturen selv.

»Det vil vi gerne have os alle sammen til at tænke over, og det prøver vi at gøre ved at vise nogle af de bedste danske landskabsmalere, vi har. Vi viser, hvor meget naturen og landskaberne fylder for os, og hvad der er sket med vores natursyn fra romantikkens kunst frem til i dag«, siger direktør Stine Høholt fra Brandts.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce